Om Asnæslejren

Langt inde i skoven og tæt ved vandet, hvor tiden står stille, finder man Asnæslejren. Bygningen har stråtag, har granrafter på de udvendige sider og ligner stadig sig selv fra 1918, hvor den blev opført. Egekrattet på skrænten har rødder tilbage til stenalderen, de små og store sten i vandkanten har ligget der siden istiden, og fra gårdspladsen ser man i de sene augustaftener Karlsvognen køre hen over himlen. Denne perle af en lejrplads blev i sin tid fundet af udsendinge fra Frederiksberg Sogn. Godset Lerchenborg stillede grunden til rådighed, og frivillige byggede lejren, alt sammen for at børn og unge fra storbyen kunne komme ud og mærke naturen på egen krop. I dag ligger Asnæslejren der stadig med de specielle muligheder for oplevelser i skov og ved strand, og for fællesskab om daglige gøremål, leg, sport, fortælling, sang, samtale om stort og småt, det gode liv.

På Asnæs bliver man mindet om, hvor lidt der egentlig skal til for at have det dejligt. Uden strøm går det i virkeligheden meget godt, man bliver tvunget til at gøre ting, som af bekvemmelighedsgrunde er forsvundet i hverdagen. At tænde op på brændekomfuret, sætte en stor blå kedel med vand over, vente på at vandet koger og lave en kande kaffe er et projekt, men projektet bliver ofte rammen om en social aktivitet, som knytter bånd og skaber fællesskab, fælles oplevelser, fælles nydelse. Livslange venskaber er blevet skabt og plejet i disse helt unikke rammer på Asnæshalvøen.